Hvordan tilmelder jeg mit barn?
Du sender en mail til kontakt@teaterogdansetroldene.dk med barnets navn, fødselsdag, adresse og din e-mailadresse. Så hører du fra os hurtigst muligt.
Hvor er det henne?
Mandage er det i foreningshuset på Højnæsvej 63 i Rødovre.
Øveweekender afholdes på forskellige skoler i området – find den aktuelle adresse i øveplanen.
Hvad koster det?
Kontingentet er i 2023/2024 på 400 kr. om måneden i 9 måneder (august og april inklusive), altså 3.600 kr. i alt for hele sæsonen.
Du kan betale pr. måned eller totalbeløbet på én gang.
Alle, der vælger at deltage i foreningen fra og med den dato, der hvert år meldes ud i velkomstbrevet, forpligter sig til at betale for hele sæsonen.
Kontingent indbetales på foreningens konto i Danske bank: 9570 12890249.
Skal mit barn have noget bestemt med til teater?
Det er altid en god idé at tage tøj og sko på, som man kan bevæge sig i, og som kan klare både varme øvedage og kolde omgivelser.
Teater om mandagen slutter først kl. 19, så giv gerne en mad, frugt og drikkevarer med.
I øveweekenderne er det en god idé med en solid madpakke. Og har et barn fødselsdag, kan vi altid spise kage.
Hvad gør jeg, hvis mit barn er syg eller ikke kan deltage en mandag eller til en øveweekend?
Afbud skal meldes direkte per SMS til Christine på 22 33 18 91.
Er barnet i stand til det, er han/hun meget velkommen til at sidde med en dyne ovre i hjørnet.
Er det vigtigt at deltage på øveweekenderne?
Ja. Ungerne rykker sig meget langt, når de har flere timer sammen. Teater jo en ’holdsport’, så når der mangler én, så mangler der én i stykket.
Samtidig ved vi godt, at børnene måske går til andre ting, eller der er en rund fødselsdag, og det er selvfølgelig ok. Bare husk at meld afbud per SMS til Christine på 22 33 18 91.
Hvor meget skal forældre deltage?
Vi kan ikke gennemføre forestillingerne uden forældrenes hjælp. Som udgangspunkt skal én forælder pr. barn deltage i arbejdet med årets forestilling. Der er forskellige grupper, man som forælder kan tilmelde sig – fx rekvisitter, kostumer og forplejning. Derudover skal hver forælder være hjælper backstage på én hel forestillingsdag – enten tirsdag eller onsdag.

Vær opmærksom på, at ved selve forestillingen arbejder vi i Viften i Rødovre fra søndag formiddag (scenen bygges op, backstageområdet gøres klar og lys/lyd rigges til) til og med onsdag (umiddelbart efter sidste forestilling skal alt pilles ned, og der ryddes op, så Viften efterlades, som da vi kom), Alle mand bedes hjælpe så meget, som de kan, så vi kommer godt igennem.

Det kræver altså en del af forældrene, men det er også virkelig sjovt og en kæmpe oplevelse (med både kuldegysninger, stolthed og nervøsitet), når man hører ungerne på scenen fra backstageområdet.
Bliver forestillingen vist for tilskuere?
Børnene arbejder på samme forestilling hele året, så selvfølgelig skal de have lov til at stå på scenen og vise familie, venner og gerne også deres klassekammerater, hvad de kan. Derfor er der hvert år hele fire forestillinger på Viften i Rødovre: To formiddagsforestillinger og to aftenforestillinger (se øveplanen).

Vi har valgt en rigtig teaterscene med professionel lyd og lys for at give ungerne den bedst mulige oplevelse, og de elsker det! Tilpas mængde sommerfugle, glæde og succesfølelse.

Børnene skal som minimum have fri fra skole mandag-onsdag, og for nogle er det også godt med en komme-ovenpå-dag om torsdagen.
Andre spørgsmål?
Send en mail til kontakt@teaterogdansetroldene.dk